TRINITATIS

Trinitatis. Trinitatis er den "grønne tid" i kirkeåret, det vil sige den tid, hvor den liturgiske farve, farven på præstens messehagel, er håbets - og vækstens, livfulde grønne.

Trinitatis er navnet på den 1. søndag efter pinse og den har fået navn efter det latinske ord trinitas, som betyder treenighed. Treenigheden er et af de kristne dogmer, som jo går ud på, at vi tror på én Gud, som har tre personer: Fader, Søn og Helligånd. Der er altså ikke tale om tre guder, men kun én. Den ene Gud, som vi jo også bekender os til i vores trosbekendelse.

Trinitatistiden er betegnelsen for den tid i kirkeåret, der går fra pinse til advent. I Folkekirken er alle søndagene i resten af kirkeåret nummererede efter Trinitatis søndag, indtil sidste søndag i kirkeåret.

Man kunne også sige, at det er tiden efter, at alle de kristne højtider, jul, påske og pinse, er overstået. I Trinitatistiden er det blevet hverdag igen. Og dermed også tid til at besinde os på, hvad det kristne budskab egentlig betyder i vores eget liv. Det er også det, teksterne, der hører til Trinitatistidens gudstjenester beskæftiger sig med.