Billedgalleri 2025

Januar 

Søndag d. 5. januar blev Ruben Fønsbo indsat som sognepræst i Ulkebøl Kirke 

 

Februar

Vores kirketjenervikar Henriette har pyntet op i Degnegården til fastelavn

 

Marts

Vi bød vores kirketjener Annemette velkommen tilbage efter orlov

 

 

23. marts havde vi en dejlig musikalsk eftermiddag i selskab med Tolbøll, Granum og Granum i Ulkebøl Kirke.
Vi kom vidt omkring både Frankrig, Italien og USA. Bach, jazz og svensk folkemusik. Vuggevise, Vestjylland og Grænselandet.
Martin Granum på jazzguitar, Else Marie Tolbøll på violin og Helge Granum på orgel bød på en sønderjysk uropførsel af Martin Granums komposition "Borderland" som er en musikalsk refleksion over begrebet "grænseland" og den fælles identitet på tværs af skel. 

 

 

24. marts arbejdede konfirmanderne med deres konfirmandord på forskllig måde,
bl.a. kom der disse smukke malerier ud af deres indsats

 

 

31. marts var kirkegårdsudvalget på inspirationstur til forskellige kirkegårde rundt om i Haderslev og Ribe stifter. 
Vi begyndte på Gram Kirkegård, for derefter at køre til Vojens, vi tog til Damager Kirkegård i Haderslev for at slutte af på Hoptrup Kirkegård. 
En meget spændende dag, hvor vi både fik gode idéer og løsninger til problemstillinger vi selv arbejder med på Ulkebøl Kirkegård.

 

April

Vi fejrede påske hvor Ruben stod for skærtorsdags fejringen og påskedag. Læg mærke til vores altertavle ændrer sig i løbet af påsken.

 

 

Sidst i april blev kirkegården gjort i stand. Ricky og Karina knoklede for at blive klar til konfirmationerne.

 

Maj

Maj måned står i konfirmationernes tegn i 2025 henholdsvis d. 4. maj og 11. maj 

 

Juni

18. juni tog vi på den årlige sogneudflugt, i år spiste vi frokost på Kalvø badehotel, for derefter at drage til Haderslev Domkirke til en rundvisning. Vi fortsatte til Løjtland, hvor vi kørte rundt og så landskabet og hørte om Løjtlands historie. Vi sluttede af med kaffebord på Restaurand Knapp.  

 

 

Skt. Hans aften i præstegårdshaven på Bjørnemosen, Provst Poul Geil var aftnens taler og Sax Appeal underholdt 130 mennesker med skøn jazz. Vores store hold af frivillige sørgede for alt det praktiske og sørgede for grillede ringriddere. 

 

August

20. august Det gamle træ var blevet påkørt og trængte derfor til en udskiftning. I dag kom det nye træ!
Nu skal det lige have lidt fred og ro og falde godt til i de nye omgivelser og så bliver det klippet til, så det passer bedre i størrelse med de andre træer.

 

September

3. september fyldte OnsdagsCaféen en bus med friske og glade kvinder, som tog en tur til Keramikmuseet Clay i Middelfart. Det var en dag med keramik, god mad og kaffe.

 

 

28. september fejrer vi høst og taknemmelighed i Ulkebøl Kirke, desværre måtte vi også sige farvel til Ruben, og ønske ham alt godt i Flensborg, hvor han nu har fået embede. Vores frivillige havde pyntet smukt op både i kirken og i Degnegården, hvor de også diskede op med lækre høst tærter.

 

Oktober

22. oktober hørte vi et meget spændende rejseforedrag om Japan. Vores kirkesanger Mette fortalte om sin tur til det meget anderledes land, om Japans kultur og hun bød på japanske smagsprøver. 

 

 

29. oktober stod i kreativitetens navn. Børn og voksne var indbudt til at male gravlys, som blev støbt i køkkenet i Degnegården

 

November

Den gamle graverbolig til venstre for kirken har stået tom siden ungdomspræsten forlod Ulkebøl Kirke, det var en af formand Svend Erik Petersens ambitioner at få aktiviteter ind i huset igen. Huset åbnede som aktivitetshus, hvor alle, der har en idé til en aktivitet man kan dele sammen med andre, kan anmode menighedsrådet om plads. Lige nu mødes folk i huset om håndarbejde, brætspil og lokalhistorie. 

 

 

20. november havde vi en herlig aften i selskab med duoen Hitshoppen og sognepræst Casper Rojahn fra Svendstrup, som fortalte om bibelen ud fra dansk popmusik gennem tiderne ligefra John Mogensen til Volbeat, lige fra Adam og Eva til Kristi himmelfart.  

 

December

Adventstid er også grantid. Op til adventstiden har Alice, Ricky og Karina på kirkegården travlt med at granpynte, og både kordegn Helle og kirketjener Annemette giver en hånd med. Og i ugen op til jul kommer de store juletræer ind i kirken