Vi søger ny sognepræst i en kombinationsstilling med Ketting Sogn​​

Vi søger ny sognepræst i en kombinationsstilling med Ketting Sogn​​

Vi søger ny sognepræst i en kombinationsstilling med Ketting Sogn​​

# Nyheder

Vi søger ny sognepræst i en kombinationsstilling med Ketting Sogn​​

Ansøgningsfrist: 19. januar 2026

Se præsentationsvideo her: 

Ketting-Asserballe skriver:

Tværs over Als, fra Lillebælt i øst, og Augustenborg Fjord i vest, ligger Ketting og Asserballe, som består af et menighedsråd.

Ketting-Asserballe (ca. 1773 medlemmer af folkekirken) er to landsogne med forbindelse med flere byområder.

Vi ser kirkens liv og aktiviteter som spændt ud mellem tradition og fornyelse og tæt sammenknyttet med det område, vi bor i. Her betyder både kirkekaffen og sognenes fællesspisninger noget, og her er begreber som: 1864, 1. Verdenskrig og Genforeningen ikke kun historier i en bog, men noget der spejler sig på kirkegårdene og i menneskers liv.

Kirkeligt ser vi sognene som præget af åbenhed og tolerance, og det vil vi forsat gerne kendes for- vi vil gerne at kirken er et sted, hvor alle er velkomne. Vi håber derfor at sognepræsten, kan forkynde budskabet nærværende, og være til sted for de ældre på plejehjemmet, for vores børnehavebørn og konfirmanderne.

Skoler har vi ikke længere i sognene, men konfirmanderne bliver konfirmeret i deres hjemsogne. Vi ser også gerne at minikonfirmander bliver et permanent tilbud.

Vi har tradition for to årlige friluftsgudstjenester, én strandgudstjeneste ved Augustenborg Fjord, og én i haven ved den tidligere Asserballe Præstegården, som nu er sognegård, Herman Bangs fødehjem.

Nogle af vores største styrke ligger i de fællesskaber som findes i de lokale landsbymiljøer.

Vi håber at vores kommende præst også kan se værdien i disse, og har lyst til at indgå aktivt i dem.

Pastoratet har ét velfungerende menighedsråd, et kirkeblad der dækker begge sogne og et samarbejdende team af medarbejdere, der omfatter 2 gravere, 2 gravermedhjælpere og en deltidsansat kirkesanger og organist.

Pastoratets præst kommer til at bo i den skønne og idyllisk beliggende præstegård på 300 kvm, som løbende er vedligeholdt og hvor der i 2024 er indlagt jordvarme, den ligger 500 m fra Ketting kirke. Her er både privatliv, plads til en familie og et fint hjemmekontor.

Området er rigt på natur, historie og kultur. Her er et aktivt foreningsliv, inden for både kultur og sport. 

Ulkebøl skriver:

  • En god prædikant, der kan formidle de store spørgsmål klart og vedkommende til alle, uanset alder, etnicitet og uddannelse – og ind i moderne menneskers hverdag.
  • En præst, der har lyst til at indgå i arbejdsfællesskabet med kollega, menighedsråd og de ansatte ved kirken.
  • En præst, der trives med de folkekirkelige kerneydelser til sognets beboere – vielser, dåb, konfirmandundervisning og begravelser/bisættelser.
  • En præst med både visioner, fantasi og lyst til at samarbejde.
  • En præst med mod på at præge og være med til at udvikle kirkelivet, hvor gudstjenesterne står centralt, hvor der er plads til både tradition og fornyelse. 

Om os:

Vi vil beskrive os selv som en aktiv menighed med god tilslutning til såvel gudstjenester i kirken og aktiviteter i Degnegården (sognegården).

Du vil blive en del af et samarbejde med den kirkebogsførende sognepræst, kordegn, kirketjener, kirkegårdens personale, organist, kirkesanger, frivillige og naturligvis med os i menighedsrådet.

I kirken og sognegården udfolder der sig et rigt menighedsliv, hvor der ”spilles på mange strenge”, bl.a. foredrag, sangaftener, Herrehjørnet, OnsdagsCafé og filmaftener. Foruden højmesser er der familiegudstjenester, musikgudstjenester, koncerter, mv. Her er god gudstjenestedeltagelse og frivillige er inddraget i afviklingen af aktiviteterne.

 

Beskrivelse af Ulkebøl Sogn

Ulkebøl Sogn er bredt folkekirkeligt og grundtvigsk præget. Sognet er et forstadssogn til Sønderborg og vokset ud af den gamle Ulkebøl landsby.

Der er en moderat befolkningstilvækst i sognet med tilvækst af nye boligområder. Der er årligt ca. 40 konfirmander. Den grundlæggende kirkelige betjening fordeles imellem præsterne efter regulativ. Antal indbyggere: 5.871, hvoraf 3.950 er folkekirkemedlemmer. 

Til Ulkebøl Sogn knytter der sig meget historie fra slagene i 1864, perioden under tysk herredømme indtil Genforeningen i 1920 og minderne fra 1. Verdenskrig, som endnu præger mange familier. Som i de øvrige sønderjyske egne er bevidstheden om historien og erindringen høj.

Ulkebøl Kirke er med sine cirka 500 siddepladser en af landets største landsbykirker, velholdt og smuk. 

Vi tilbyder:

  • En spændende egn, som rummer både verdensåben storby og et stærkt lokalsamfund.
  • Velfungerende og aktivt menighedsråd, der er åbent for nye tiltag i samarbejde med præster og ansatte.
  • Fokus på et godt arbejdsklima, hvor alle ansatte og menighedsråd oplever, at vi er i samme båd – med forskellige roller, men med samme opgave og mål.
  • Gode lokaleforhold til undervisning af konfirmander og øvrige aktiviteter.

  Se kirkens hjemmeside for yderligere oplysninger: www.ulkeboelkirke.dk

Om de mange muligheder i området skriver begge sogne:

På hjemmesider som sonderborg.dk og gotosonderborg.dk kan du både læse om områdets erhvervsliv, familieliv, studieliv, kulturliv og grønt liv. Der er et kommunalt partnerjob-program og et bredt udvalg af uddannelsesmuligheder, som dækker mange forskellige interesser og fagområder. Der er forskellige ungdomsuddannelser og en række videregående uddannelser – lige fra landbrugsskole til kunstskole, erhvervsakademi og universitet med et spændende forskningsmiljø. Der er et stærkt kulturliv med spillestedet Sønderborghus og Koncertsalen Alsion som nogle af scenerne. Der er eget sygehus og et godt handelsliv, en international lufthavn og færgeforbindelse til Jylland, Fyn og Ærø. Der er 35 minutter til København med fly, og i bil er der 35 minutter til Flensborg og to timer til Hamborg. Og helt tæt på: vores egen natur med både skov og strand.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed